Yoga

Du vil have mulighed for at finde det yoga hold, der passer til dig uanset om du er begynder, senior, har lyst til at få en fysisk træning eller har lyst til at geare ned. Der er et hold til de fleste.

Holdene vil løbende blive oprettet og blive opdateret her på hjemmesiden.

Hvad er Yoga

Yoga kan dyrkes af alle. Det har ingen betydning, hvor du befinder dig i livet, om du er smidig eller hvilket køn, alder eller størrelse du har.

Du kan være med uanset smidighed og styrke. Det vigtigste er, at du har lyst til at få en øget indsigt i kroppens kunnen samt øget velbefindende.

Yoga er en blid måde at bevæge sig på. Der vil være fokus på udspænding, let styrke, udholdenhed, balance, bevægelighed, afspænding, vejrtrækning og at skabe ro og  overskud, der kan tages med i dagligdagen. Alt efter hvilket hold du deltager på, vil der blive justeret på de enkelte parametre, så det passer til dit niveau og dine forudsætninger.

Rozendal tilbyder følgende hold:

Senior Yoga

For dig, der er senior, har astma, KOL el.lign., fysiske hensyn eller bare har lyst til en blid måde at få bevæget kroppen på. Læs mere om Senior Yoga her.

Yoga Intro

For dig, der ikke har prøvet Yoga før, eller har meget lidt erfaring. Her vil der være en grundig guiding i alle øvelser og du vil få kendskab til basis øvelserne i Yoga. Læs mere om Yoga Intro her.

Yoga let øvet

Til dig, der har kendskab til yoga og basis begreberne. Her vil der arbejdes mere med teknikken, udholdenhed og styrke gennem øvelser (asanas) der er et niveau højere end begynder hvor du vil opleve, at du vil udvikle dig inden for yogaen og dens udbytte. Læs mere om Yoga Let Øvet her.

Indre Ro Yoga

Til dig, der ønsker at finde ro og overskud i en måske ellers travl hverdag. Her arbejdes der med langsomme bevægelser med fokus på åndedræt, der giver ro, overskud og balance i krop og sind. Læs mere om Indre Ro Yoga her.